Udgivet i

Make badminton great again

Gribskov Badminton og Helsinge badminton vil meget gerne have lov til at invitere dig ned i hallen og prøve at spille badminton.

Måske har du spillet badminton før, måske har du aldrig haft en ketcher i hånden. Uanset hvad så vil vi meget gerne have lov til at invitere dig til at spille badminton med os.

Her i april måned har vi nemlig valgt at holde åben hal for både unge, gamle, nye og erfarne badmintonspillere. Vi håber naturligvis, at du får lyst til spille badminton med os, når du har prøvet at komme ned og spille med os, for uanset dit niveau så har vi badmintontræning til dig.

Seniortræning
Har du prøvet at spille badminton før, så anbefaler vi, at du prøver at komme til en af vores senior-træninger. Vi har to åbne træninger i april måned, som vi meget gerne vil invitere dig til.

Mandag den 4. april og mandag den 25. april fra klokken 19.30 til 21.30. Begge gange i Helsinge hallen – Hal 2.

Vi har lavet to events på Facebook, så du kan invitere din gamle doublemakker med, eller måske skal du bevise overfor en kollega, at du faktisk vandt klubmesterskaberne som U15 – Altså der for 25 år siden…

Event for mandag den 4. april, klik her
Event for mandag den 25. april, klik her

Vi har spillere på mange forskellige niveauer, så vi finder helt sikkert en, som du kan spille med. Vores træner, Mikkel Assing, vil være med under hele træningen og sørger for, at I får verdens bedste oplevelse, og det er vores håb, at I får lyst til at starte til badminton.

Voksenfjer
Er du motionsspiller men mangler en makker, har du spillet lidt før eller har du aldrig prøvet at spille badminton før. Uanset hvad så skal du prøve vores Voksenfjer. Det er badminton for voksne, som gerne vil spille badminton, træning og nyde spillet sammen med andre.

Vi har også lavet to events på Facebook, så du nemt kan invitere din ven, kone, kollega, bror, mor eller andre med ned i hallen og prøve at spille badminton.

De to træninger er onsdag den 6. april og onsdag den 27. april fra klokken 19 til 21 i Helsinge hallen.

Event for onsdag den 6. april, klik her
Event for onsdag den 25. april, klik her

Til begge træninger vil den rutinerede træner, Torben Høj, være til stede og sørge for, at I får en rigtig god oplevelse. Du skal huske at have indendørsko med, og hvis du mangler en ketcher, så kan du låne en af os.

Ungdomstræning
Er du under 18 år, så skal du prøve vores ungdomstræning. Her har vi spillere i alderen 10 7 til 17 år, som træner sammen to gange om ugen.

Her har vi også lavet to åben træninger i april måned. Det er:

Hvis du er 13 år og derunder: Torsdag den 7. og torsdag den 28. april fra 16.15 til 17.30
Hvis du er 14 år og derover: Mandag den 4. april og mandag den 25. april fra 17.30-19.00

Begge træninger er i Helsinge hallen, og her er det også Torben Høj om mandagen og Jetta Jul-Larsen om torsdag, som vil stå for træningen. Vi har en ketcher du kan låne, men du skal selv huske indendørs gummisko.

Formiddagstræning

Er for dig som er blevet pensionist og har mulighed for at spiller om formiddagen. Om du er nybegynder, lettere øvede eller? Så er dette absolut noget for dig. Der hygges, grines, motioneres og ikke mindst spilles der badminton sammensat ud fra ens niveau. Alder er ingen begrænsning – det er kun et tal.

Mød glad op på en af de to åbne træninger i april:

Onsdag den 6. april fra kl. 10.30-12.00
Onsdag den 27. april fra kl. 10.30-12.00

Husk at badminton kan spilles uanset alder. Det vigtigste er at få motioneret og ikke mindst deltage i de sociale elementer. I hallen møder du Flemming Hansen, som står for træningen.

Vi glæder os til at se jer.
Vi har set meget frem til at lave de her events og få lov til at invitere jer alle sammen med en tur til badminton.

For vi drømmer om, at alle har lyst til at spille badminton. I en forening. Sammen med mange andre, for det er svært at tænke på arbejde, studier og dumme kærester, når først bolden er i spil. Leg med os, så skal læringen nok komme. Klæd om. Brug tid i hallen før og efter træning. Snak og grin. Vær sammen med andre spillere på tværs af alder og niveau. Nyd det.

Vi håber meget, at I har det bare en smule på samme måde, for vi har glædet os så meget til at åbne hallen. Glæder os til at se jer i Helsinge Hallerne, hal 2.

Har du nogle spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte Tue Nielsen, som til dagligt sidder i spillerudvalget i Gribskov Badminton. Du kan fange ham på 28 89 93 26 eller tuenielsen1@gmail.com